Familien og demenssygdommen: juridiske valg og advokatens rolle

Fremtidsfuldmagten skal være underskrevet, mens hjernen endnu er klar

Når en ægtefælle eller forælder får konstateret Alzheimers, er det første spørgsmål ofte, hvem der må disponere over kontoen, huset og pensionen. Svaret ligger i fremtidsfuldmagten, som blev indført med værgemålsloven i 2016. Den skal underskrives, digitalt attesteres og registreres på borger.dk, mens personen stadig har den nødvendige retlige handleevne. En underskrift alene er ikke nok — fuldmagten skal også være påtegnet af en advokat eller en anden uvildig person, der bekræfter, at den svage part forstod indholdet.

Mange opdager først problemet, når hukommelsen svigter, og en fuldmagt pludselig ikke kan etableres. Fuldmagten kan nemlig kun sættes i kraft, hvis den er registreret, før personen mister handleevnen. En advokat i familieret ser ofte sager, hvor en fremtidsfuldmagt ligger i en skuffe uden registrering og dermed er ubrugelig, når behovet opstår. Prisen for at få udarbejdet og påtegnet en fremtidsfuldmagt ligger typisk mellem 4.000 og 9.000 kr. inklusive moms, afhængigt af hvordan formuen er sammensat.

Fuldmagten bør dække både økonomiske og personlige forhold. Det gælder især adgangen til at søge om plejebolig, skifte læge og træffe beslutninger om behandling. Uden disse beføjelser skal familien igennem et værgemål, som både tager tid og koster mere.

Værgemål: når fuldmagten ikke findes

Hvis der ikke foreligger en gyldig fremtidsfuldmagt, kan Familieretshuset i samarbejde med byretten beskikke en værge. Det sker via en ansøgning om værgemål, og der skal indhentes en lægeerklæring, som beskriver den kognitive tilstand. Forløbet tager typisk tre til seks måneder og koster staten penge, men ikke den syge. Til gengæld bestemmer retten, hvordan formuen forvaltes, og værgens beføjelser kan være snævrere end familiens behov.

Ved Alzheimers i moderat til svær grad er det ofte et ønske om at beskytte formuen mod uhensigtsmæssige transaktioner, der driver sagen. En advokat med speciale i familieret kan hjælpe med at formulere ansøgningen og sikre, at fuldmagten eller værgemålet matcher familiens reelle situation — for eksempel når et sommerhus skal sælges, eller når der skal gives gave til børnebørn inden for skattemæssige grænser.

Et typisk forløb i Storkøbenhavn

En familie i Gentofte kontaktede en advokat, efter at faderen med demens havde skrevet under på et lån uden at forstå indholdet. Fordi fremtidsfuldmagten aldrig blev registreret, måtte byretten beskikke en værge, og sagen trak ud i fire måneder. Havde dokumentet været påtegnet og registreret, kunne datteren have handlet fra dag ét. Det er en dyr lærestreg, som en advokat kan forhindre for et beløb svarende til et par timers rådgivning.

Testamente og arv, når sygdommen er i spil

Demens påvirker også testamentets gyldighed. Et testamente skal være oprettet, mens testator har den fornødne indsigt, ellers kan det tilsidesættes, hvis arvingerne er uenige. Advokaten skal derfor sikre dokumentation for testators mentale tilstand, gerne gennem en samtale og eventuelt en speciallægeerklæring. Uden denne dokumentation kan et testamente fra et tidligt stadie af sygdommen blive anfægtet i arveretten.

Fremtidsfuldmagten og testamentet skal ses i sammenhæng. En ægtefælle kan have brug for særeje og en fuldmagt, der tillader salg af boligen, hvis testator flytter på plejehjem. En advokatblad kan hjælpe med overblikket, men det er den konkrete persons formue, der bestemmer løsningen, og der er ingen standardmodel. For et ægtepar i Allerød kan det handle om at sikre, at den raske ægtefælde kan blive boende efter den andens død.

Engelske dokumenter og international arv

Har testator boet i udlandet eller har aktiver i England, kan der opstå behov for juridisk engelsk og forståelse for common law. En dansk advokat kan oversætte og vurdere dokumenter, men bør samarbejde med en engelsk kollega. Fagmiljøer som British Institute of International and Comparative Law udgiver materiale, der bruges som reference i den slags grænseoverskridende sager. Det praktiske problem er ofte at få attesteret en dansk fuldmagt til brug i England, og her kræves apostille fra Udenrigsministeriet.

Praktiske trin for familien

Gennemgå først, om der findes en registreret fremtidsfuldmagt på borger.dk. Hvis ikke, skal familien beslutte, om den vil søge værgemål gennem Familieretshuset. Vær opmærksom på, at lægeerklæringen skal være fra en læge, der har kendskab til patienten, og at der skal indhentes samtykke fra den berørte person, hvis det er muligt.

Dernæst skal banken orienteres. Nogle banker accepterer fuldmagten som bilag, men kræver også kopi af registreringen. For pensionskonti og livsforsikringer gælder særlige regler, og her er det værd at få en advokat til at gennemgå udpegningsreglerne. Vent ikke med at tage stilling til plejehjemsplads, indtil behovet opstår — ansøgningen kan sendes, når der er behov, og en fuldmagt giver ret til at handle på vegne af personen, hvis den er formuleret bredt nok.

Til slut bør familiens advokat holde styr på fristerne. En fuldmagt skal genbekræftes, hvis den ændres, og et testamente skal revideres efter større formueændringer. Den løbende dialog med en advokat koster ofte mindre end at rette op på et mangelfuldt dokument senere, og for familier med demens i den nære kreds er det den mest overkommelige forsikring mod uenighed og standsede bankforretninger.